Månedens vin, juli 2010

Santa Rita 120, Riesling & Cabernet Sauvignon
Hvidvin og Rosévin fra Chile
Drue: Hvidvin på Riesling og Rosé på Cabernet Sauvignon

Santa Rita 120, Riesling & Cabernet Sauvignon
Årgang: begge fra 2009

Chile har alt, hvad der skal til for at fremstille vine af høj kvalitet. Et helt perfekt klima, gode jordbundsforhold, et moderne produktionsanlæg og på Santa Rita findes samtidig nogle rigtigt dygtige vinmagere med international erfaring.

Santa Rita 120 er Santa Ritas mest kendte serie. Serien har fået sit navn for at mindes en historisk begivenhed, der fandt sted i 1814, hvor 120 soldater, ledet af general Bernardo O’Higgens, søgte tilflugt i Santa Ritas kældre i kampen for Chiles uafhængighed. En begivenhed, der senere fik afgørende betydning for sejren.

Serien er skabt til at være en ekstraordinær hverdagsvin. Druerne er håndplukkede, vinen er lagret i temperaturstyrede gæringstanke af rustfri stål og vinen kommer tidligt på flaske. De tre ting er med til at bevare de naturlige aromaer og skabe den saftige frugtsmag, som i sær er kendetegnende for Santa Rita 120 vinene.

Santa Rita 120, Riesling er hovedsageligt lavet på Riesling druer (min. 85%).

En flot hvidvin med intens gul farve med limegrønt skær, skøn duft af citrusfrugter og blomster og noter af modne ferskner og abrikos. Vinen har en frisk, blød og rund frugtsmag og en blid og behagelig eftersmag.

Anbefalinger Vinen er særdeles velegnet som aperitif, til fisk og skaldyr og fik blandt andet topkarakterer med 5 ud af 5 stjerner i Alt for Damerne uge 19, 2009.

Vinen er skabt til at blive drukket, mens den endnu er ung, så den kan nydes nu og ca. 2-3 år frem.

Type: Tør
Restsukker: Ca. 10 gr./ltr.
Skal drikkes: Nu - 2011

Anmeldelser

  • 4 ud af 5 KongeKroner og en vurderet gennemsnitspris på kr. 96,00 på www.debedstevine.dk den 7. juli 2009
  • 4 ud af 6 stjerner (=Et godt køb) i Frederiksborg Amts Avis den 6. juni 2009
  • 4 ud af 6 glas (=Et godt køb til prisen) i Skive Folkeblad, Berlingske Tidende, Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde, Midtjyllands Avis og Holbæk Amts Venstreblad den 30. maj 2009
    4 ud af 5 stjerner på www.vinavisen.dk i uge 22, 2009
  • Superprodukt og karakteren 5,14 på en skala fra 1-6 i ”Grilltesten 2009” i SuperAvisen den 14. maj 2009
  • 5 ud af 5 stjerner i Alt for Damerne uge 19, 2009

Santa Rita 120 Cabernet Sauvignon er produceret på Cabernet Sauvignon druer, dyrket i Maipo Valley i Chile, og rosévinenes flotte lyserøde farve virker fristende allerede i flasken.

Gæringsprocessen foregår ved lav temperatur og vinen tappes tidligt. De to ting giver en skøn, elegant og frugtduftende vin med en skøn duft og en frisk og fornem smag.

Anbefalinger Rosévinen er velegnet til enhver lejlighed og om sommeren er det den perfekte have-, terrasse- og grillvin.

Vinen er skabt til at blive drukket, mens den endnu er ung, så den kan nydes nu og ca. 2-3 år frem.

Type: Tør
Restsukker: Ca. 3 gr./ltr.
Skal drikkes: Nu 2011

Anmeldelser

  • 4 ud af 6 proptrækkere i Ekstra Bladet den 1. august 2009
  • 8 ud af 9 points i Nordjyske Stiftstidende den 4. juli 2009
  • Superprodukt og karakteren 5 på en skala fra 1-6 i ”Grilltesten 2009” i SuperAvisen den 14. maj 2009
  • 4 ud af 5 stjerner i Alt for Damerne uge 19, 2009

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et gratis indkøbsnet
KIWI minipris’ nyhedsbrev kommer hver 14. dag og i dét får du specielle weekendtilbud, nyheder og gode historier. Lige nu får du et dejligt langtidsholdbart indkøbsnet, når du tilmelder dig nyhedsbrevet. Så kan vi sammen spare miljøet for en masse plastikposer. Det ka' vi godt li'.